fredag den 6. september 2013

d. 6 september 2013
Jeg kom hjem fra optankning for 3 dage siden, frygteligt træt da jeg kom hjem og måtte sove nogle timer. Skulle til musik inde i byen dagen efter, kom derind, men da jeg kom hjem igen, blev jeg forkølet og fik kulderystelser og havde influenzalignende symptomer. Det er typisk efter jeg har fået medicinen Privigen, at jeg får feber og bliver mega træt.
Denne gang undrer det mig lidt at jeg blev svimmel da de startede mig op med medicinen, jeg sagde ikke noget til sygeplejersken da jeg tænkte, nå, det går nok over igen, det gik væk, jeg fik noget mad, igen, som jeg selv havde medbragt til dagen derude, det tager ca 4 timers tid, noglegange 5 timer, fordi jeg skal vente på at blive hentet op til en time før jeg kan komme hjem, dette kan jeg ikke forstå at jeg skal udsættes for, specielt når man bliver kuglet ned fysisk og bare gerne vil hjem i en fart! Det gør mig frustreret, men man ved jo også godt at man bare skal være taknemmelig for at de kan behandle en og at man kan komme ud og hjem derfra.
Maden er der ikke noget af til ambulante patienter -selvom man er der til over middagstid. 12:00. Hvor alle andre patienter ellers får tilbudt varmt mad, altså dem som er indlagt i dagevis.
Men vi er nok lidt specielle og kan selv medbringe vores mad. Det gør jeg så fremover, for jeg kan mærke at jeg bare har brug for energien rigtigt meget under behandlingen.> Gad vide om nyrepatienter bliver tilbudt mad og drikke?
De sidder derude i flere timer og dage om ugen, må man da håbe de gør!<

Nu er det fredag og weekenden begynder. Den er lidt kedelig i mine øjne, da det eneste jeg kan foretage mig er at sidde og skrive herinde, spille spil på computeren, min elskede computer, som jeg bare håber holder et godt stykke tid endnu, den har drillet noget og jeg er bange for at den er ved at være slidt helt ned. Jeg kan ikke bare gå ud og bruge flere tusinde på en ny, så jeg krydser fingre og tæer på at den holder længe endnu. Skal jeg ned og vaske tøj i vaskehuset, slår det mig fuldstændigt ud fysisk stadigvæk og jeg fik frataget min hjælp til tøjvask i år, hvilket bare har været en tung belastning for mig og min familie igen. Da de ofte må hjælpe mig med vasketøjet. Nu er det begyndt at bugne derude igen i mit skur, hvor vasketøjet står. Det er et stort minus at jeg ikke har min egen vaskemaskine, problemet er at jeg skal til at betale for el-installation til maskinen og en vvs'er til at klargøre til tilslutningen af vaskemaskinen, det i sig selv er nok lige så dyrt som en ny vaskemaskine! Boligforeningen vil ikke betale for stikket til strømmen, hvilket undrer mig da det må høre under forbedring af lejligheden at en ny tilflytter kan tilslutte vaskemaskine derude på badeværelset! Øv- øv. Så det må vente, men en dag er jeg bare nød til at få det lavet, for det her hænger mig langt ud af halsen, og vores fællesvaskeri er ikke noget at juble over hygiejnemæssigt er folk sku nogle svin, rent ud sagt! Det hele sejler i tøj der ikke er hentet mv.
God weekend til alle mine følgere.










Ingen kommentarer: