tirsdag den 16. juli 2013

Fever


Nu gider jeg bare ikke det her  mere. 
Har haft feber lige lidt over 1 uge og klamsveder
Et familiemedlem var syg  og efter jeg havde krammet
og sagt pænt goddag, da sagde jeg vidst - goddag -  til  en gang bakterier
som ville indenfor og drille mit immunforsvar..argghh.

Jeg troede ikke lungebetændelse smittede når man var i behandling! mit familiemedlem fik pencillinkur,
men på en eller anden måde har det haft indflydelse på min krop.

Jeg sidder med en usynlig fodlænke og kan ingen steder bevæge mig hen, kun når jeg bliver transporteret i bil af mine nærmeste. Det er ikke særligt spændende og nu har det stået på siden 2010. Det er fordi jeg får så mange smerter i benene og ryg, når jeg går rundt i et stykke tid. Har lige fundet ud af, at man via genetisk rådgivning kan få lavet en henvisning fra afd.q og få mere informationer omkring sin sygdom, syntes ikke det er særligt oplysende af jeg ikke har fået det fortalt, da jeg har efterspurgt oplysninger omkring min sygdom fra starten af.  :-( Og jeg er sådan en person som næsten kan begynde at "studere" min sygdom hvis der er nok informationer til mig lol

Et lille håb om at jeg vinder en konkurrence som min boligforening har slået op,  Jeg kan se Århus bugt, tunø og samsø fra min altan.
                  Håber mit foto vinder konkurrencen - så jeg kan få nogle gratis biografbiletter


Ting som kunne gøre dagen mere spændende på Q

Man skulle sætte en fladskærm op på stuerne, også der hvor man kommer ambulant og får medicin i nogle timer. Desuden tilbydes man frokost, hvis man er der på det tidspunkt. Kan ikke forstå at ikke alle bliver tilbudt varm mad, man er der jo som patient i behandling. Selvom det kun drejer sig om nogle timer, så er det også med til at man kommer hjem lidt mere vågen og klar i hovedet når man har fået et måltid mad og lidt omsorg på denne måde. 
Til dem som syntes de vil støtte nogle gode formål, forær de syge en gratis mobiltelefon, en Ipad og Gratis super internetforbindelse til alle sygehuse i DK. Håber det bliver forbedret, da det er den eneste underholdning der er derude når jeg kommer forbi hver 3 uge. 

Transport til og fra sygehus
Når man  transporteres til og fra sygehus, så syntes jeg der burde være mere kontrol med chaufførerne.  Jeg har med rædsel siddet bagi bilen og set nogle tale i mobiltelefon imedens de kørte, det var faktisk rigtigt skræmmende, da han så efterfølgende var tæt på at ramme ind i en forbipasserende bil. En anden gang jeg kørte på vej hjem igen, var det med livet som indsats, ned ad den voldsom befærdede randervej og slalomkørsel med fuld speed på og ingen afstand næsten fra de forankørende, det var virkeligt bare ikke noget jeg havde brug for, og jeg kunne bare mærke at jeg fik det dårligt fysisk, da jeg kunne mærke hvordan min puls bare steg og steg deropad. Har talt med andre som kører med dem, og der er rigtigt mange som oplever at de sidder og taler mobil imedens de kører (og det er uden snegl i øret jeg mener). De skulle bare have en kæmpe fyreseddel og bøde!!



Ingen kommentarer: