Alderdom - et fremmedord?

Alderdom er da noget jeg håber at opleve, at blive gammel, men der er ingen mennesker hverken raske eller syge som ved hvor længe de lever, pludselig kan man blive ramt af en bus og fare til himmelse etc. Nu er jeg så startet på en ny dosis entocord, pg.a. maveproblemerne, og hold da helt kæft, man bliver jo bare endnu mere træt fysisk af de piller end man var i forvejen. Idag driller mine fingre igen, skal have undersøgt hvorfor jeg har så mange smerter, jeg kan snart ikke engang pudse et vindue eller lægge tøj sammen selv uden at mine håndled og nogle fingre tilter helt. Så det bliver et nyt besøg snart hos egen læge, selvom jeg er ved at brække mig over det rend til lægen heletiden. Handicapkørsel er blevet enormt dyrt og bruger det ikke meget, da jeg jo sjældent er på top 20 listen fysisk og ja, psykisk bliver man jo også påvirket i nedadgående retning. Men det er jo normalt for alle som får sygdom tæt ind på livet,  vi må selv kæmpe for at komme videre i livet. Men det ville nok have været lidt lettere det hele hvis man havde een at dele tingene med.
Det føles som en god ting at skrive herinde på bloggen. Det er mit redskab til at leve videre og kommunikere med andre individer - jeg sidder jo her hver eneste dag og glor ind i mine skærme, ikke sundt, men jeg har ikke andre valg, for tager jeg ud i folkemængden bliver jeg ret sikkert, som er en stor risiko at gøre, smittet med en eller andet bakterie/sygdom, som så gør at jeg bliver mere syg og måske sætter træskoene. Har læst om andre med immundefekt som går med maske på i offentligt rum - i bus bl.a., men det med maske har jeg også overvejet, men når jeg så tænker nærmere over det, vil det bare sygeliggøre mig selv mere end jeg har lyst til at blive sygeliggjort og folk vil jo glo vildt på een -hvilket jeg ikke bryder mig om. Så jeg har lagt den ide i skuffen indtil videre, men den stadigvæk lurer lidt i baggrunden. Sidst jeg var på skejby blev jeg spurgt om jeg havde haft nogle infektioner - det have jeg ikke og dog, jeg have haft voldsomme problemer med min ryg og udslet/kløe over hele kroppen, men udslettet skyldtes muligvis at jeg ikke kunne tåle det medicin jeg får derude, men denne gang gik det fint, da fik jeg også et skud binyrebarkhormon først. Det bliver katastrofalt hvis jeg ikke kan tåle det jeg får derude, så lyder det til at der ikke er nogle måder at hjælpe mig på. Det var sådan at jeg opfattede det sidste ord jeg hørte fra en meget travl læge den dag.
Min puls var oppe på 144! sidste gang, man får altid målt bt og puls før medicin gives og det var højt! Men heldigvis gik den hurtigt ned til normalen igen. Men jeg har gennem årene haft rigtigt mange ture hvor min hvilende puls ligepludselig galoperer afsted så man virkeligt blev bange. Det ved jeg også fra internetlæsning at andre har problemer med, også med kulde, fryser meget -selvom det f.eks er højsommer varmt dag , kan jeg ligge under to tæpper uden at kunne få varmen, har også stået på i mange år. Ja, og så trætheden der kan komme fra minut til minut. Det med kuldeturene er blevet bedre her indenfor det sidste 6 mdr.