Immundefekter og andet

Tid til den næste" optankning", som jeg kalder det når jeg skal have min næste dosis medicin.


Dagen starter altid,  rigtigt panikken for det meste, fordi jeg er bange for at sove over mig. Har haft mange søvnløse nætter ved tanken om ikke at nå min sygetransport. Da jeg jo ikke er et morgenmenneske og for det meste er træt som et alderdomshjem, kommer det virkeligt an på hvor træt jeg er aftenen før jeg skal derud Så må morgenstunden vise hvordan det går.
Der er virkeligt mange ting som er frustrerende når man møder op. 1. at man ikke ved hvor længe man skal vente på at få lagt et venflon, 2. at maskinen, flow bibber hver gang man skal på wz - hvilket man skal mange gange i løbet af en time., fordi den ikke er ladet op i tide eller er itu. 3. at lægen ignorerer at man vil stikkes i en bestemt hånd og ikke den man kan fremprovokere brændende smerter i. 4. at der er sur saftevand på kanden eller mangler the. Det er lidt dårligt at man som ambulant patient, når man er der i 3-4 timer, ikke får tilbudt en sandwich per. automatik.
5. At flow'et skal man selv holde øje med tiden, og ringe på klokken når der er gået hvis antal minutter, man kan slet ikke få en lur eller noget, da man skal ligge og holde øje med hvornår hastigheden skal sættes op igen, det er ikke tilfredsstillende og er sket rigtigt mange gange, det kan gøre mig endnu mere træt end jeg er i forvejen. Det er uprofessionelt at man ikke sætter sig ind i hvordan an sætter alarmen til på flow'et.
    

Men generelt kan jeg kun sige det er rigtigt søde mennesker derude og hjælpsomme. Jeg skal ikke klage over noget.
Et råd til dem som ligger venflon, lyt til patienten og lad dog være med at tale i telefon imedens du sidder med nålen halvt inde i min hånd - det er skræmmende og gør sku ondt og er meget ikke ok - det oplevede jeg een gang og håber aldrig det sker igen! 
Hvis du spørger en patient hvordan det går og vedkommendes svar er >ikke særligt godt<, hvad vil du så gøre? Forblive i tavshed og stresse afsted? Det er ikke nogen støtte, men altid rart man bliver spurgt, men lidt overflødigt når man så ikke bliver lyttet til. Det er altid godt at spørge, men bare ikke altid. Det kan tit sætte gang i en masse negative tanker, når personen ikke har det godt og føler sig tom- når du bare vader ud af stuen, efter sådan et svar. Det er ikke altid rart at få sandheden af vide - men kan man ikke kupere svaret og ved man at man har travlt og ikke kan sætte sig ned og tale med patienten. Så lad være med at spørge. Tak!